For at kunne blive medlem i GG Fitness SENIOR skal man være fyldt 60 år
Medlems abonnement koster 75 kr. pr måned
1-10 dag i måneden 0% rabat - 11-20 dag i måneden 33% rabat - 21-31 dag i måneden 66% rabat
Medlemsbetingelser
Medlemskab
Medlemskab i GG Fitness er et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af enten GG Fitness eller medlemmet.
Ved køb af medlemskaber godkender medlemmet, at GG Fitness er berettiget til løbende at gennemføre transaktioner på kundens betalingskort.
Medlemmet giver med aftalens indgåelse tilladelse til, at GG Fitness må gennemføre én betalingstransaktion for hver betalingsperiode, indtil abonnementet opsiges.
Betalingstransaktionen gennemføres på sidste bankdag før en ny betalingsperiode begynder.
Gauerslund fitness er alene berettiget til at gennemføre betalingstransaktioner på abonnement beløbet for den kommende abonnementsperiode. Eventuelle yderligere beløb skal særskilt godkendes af kunden.
Efter hver enkelt gennemført betalingstransaktion fremsendes kvittering til den email adresse, der er oplyst ved opstart/køb af abonnementet.
Medlemskabet er personligt
GG Fitness er kun for betalende medlemmer og man skal registrere sig med sin nøglebrik når man opholder sig i centeret. Det er ikke tilladt at lukke andre ind i fitnesscenteret eller låne sin nøglebrik ud.
Misligholdelse af reglerne kan medføre bortvisning uden refusion af kontingent.
Ny nøglebrik
Bliver din nøglebrik væk eller beskadiget udsteder GG Fitness en ny mod et gebyr på 150 kr.
Skriv venligst en besked til info@gauerslundgymnastik.dk
Udmeldelse
Udmeldelsen træder først i kræft når resten af indeværende måned som er gået – plus én måned – fra hvor udmeldelsen fandt sted. Det vil sige, at du skal betale for indeværende måned plus én løbende måned.
Åbningstider
GG Fitness er drevet af frivillige og derfor ubemandet de fleste timer på døgnet.
Ved indmeldelse får man udleveres en personlig nøglebrik som giver adgang til fitnesscenter i tidsrummet fra 05:30 – 12:00
Helbredstilstand
Træning foregår på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter i GG Fitness.
GG Fitness kan ikke drages til ansvar for eventuelle personskader som pådrages under træning.
Alle medlemmer skal have en instruktørtime inden man må træne på egen hånd.
Omklædning og træningstøj
Alle medlemmer skal være omklædt, træningen skal foregå i træningstøj og indendørssko.
Der må ikke trænes i tøj, der kan virke anstødeligt på andre, ligesom træning i bar overkrop ikke er tilladt.
Sportstasker og overtøj efterlades i omklædningsrummet.
Værdigenstande og regler
Medlemmer anbefales at opbevare værdigenstande i de opstillede skabe i fitnesscenteret, som kan aflåses med nøgle. Husk at tømme skabet når du forlader centeret.
GG Fitness kan ikke drages til ansvar for tab eller tyveri af medlemmers værdigenstande.
Det er ikke muligt at tilmelde gæster/venner som ikke er indmeldt i GG Fitness.
GG Fitness forbeholder sig ret til ændringer holdtider, holdinstruktører og holdtider
Træningsudstyr
Alt træningsudstyr skal aftørres efter brug og vægte og skiver lægges på plads efter brug.
Mobiltelefon
Samtale i mobiltelefon er ikke tilladt i fitnesslokalet, vi henstiller til at man går udenfor.
Afspilning af musik fra mobil er kun tilladt hvis man benytter head set.
Ingen rygning
Det er ikke tilladt at ryge i Fitnesscentret, ej heller E- cigaretter, følg de generelle regler for hallen.
Børn i centret
Børn må af sikkerhedshensyn ikke opholde sig i fitnesscentret, benyt det hyggelige cafeområde. Følg de generelle anvisninger i Gauerslund Hallen.
Spædbørn er undtaget fra denne regel så længe de ligger i en lift. Barnevogn placeres udenfor fitnesscenteret i cafeområdet. Vi anbefaler at spædbørnsforældre træner i formiddagstimerne hvor der ikke er så mange brugere i fitnesscenteret.
Vis hensyn
Vis hensyn til omgivelserne og andre medlemmer. Støjende, provokerende eller stødende adfærd overfor andre medfører bortvisning. Anmodning og henvisninger fra instruktører, bestyrelsen eller informationstavlen skal altid følges.
Doping
Foreningen indgår i et samarbejde om forebyggelse og håndtering af doping med Antidoping Danmark. Alle former for doping er forbudt og medfører bortvisning.
Anti Doping Danmark foretager uventede kontrolbesøg i centeret.
Persondataloven
Ved indmeldelsen giver du lov til at GG Fitness må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og løbende kan sende nyheder og information pr. e-mail.